Få din attest hurtigt, sikkert og professionelt hos Lægerne Danmark.
Hos Lægerne Danmark tilbyder vi helbredsattester til jernbane- og metropersonale, udført af erfarne læger med forståelse for kravene i netop din branche. Vi sikrer en grundig og effektiv undersøgelse, så du hurtigt kan komme videre i dit arbejde.
Jakob Fraes
Speciallæge i Almen Medicin, Ph.d.
Hvad er en jernbaneattest?
En jernbaneattest er en helbredsattest, der dokumenterer, at du lever op til de fysiske og psykiske krav, som Trafikstyrelsen stiller til ansatte i sikkerhedskritiske stillinger inden for jernbane og metro.
Formålet med attesten er at sikre, at du som medarbejder kan udføre dit arbejde forsvarligt og uden risiko for passagerer, kolleger eller materiel. En helbredsattest til jernbane er derfor lovpligtig for alle, der arbejder med drifts- og sikkerhedsopgaver – fx lokomotivførere, trafikledere, signaloperatører, stationspersonale og andet teknisk personale med ansvar for togdrift og sikkerhed.
Få en jernbaneattest
En jernbaneattest fra Lægerne Danmark er din garanti for, at du lever op til branchens omfattende sikkerhedskrav. Vores erfarne læger har indgående kendskab til de praktiske og mentale udfordringer, du kan møde som jernbanepersonale, og vi tilpasser både rådgivning og undersøgelse, så du får det bedst mulige forløb.
Under selve konsultationen sætter vi god tid af til at vurdere dine personlige forhold, så du roligt kan møde arbejdet med de rette forudsætninger for at yde en sikker og professionel indsats.
Hvad er en metroattest?
En metroattest er en særlig form for helbredsattest målrettet ansatte i metrodriften, hvor der stilles høje krav til koncentration, præcision og reaktionsevne. Kravene til helbredsattest metro minder om dem, der gælder for jernbanepersonale, men er tilpasset de særlige forhold i metrodrift
Vores læger har erfaring med at vurdere de fysiske og mentale krav, der gælder for metropersonale, og sikrer, at din metroattest lever op til alle myndighedsbestemte standarder.
Få en metroattest
Hos Lægerne Danmark ved vi, at metrodriften stiller helt særlige krav til præcision og reaktionsevne. Derfor tilbyder vi en skræddersyet metroattest, hvor vi fokuserer på de forhold, der er vigtigst for netop dit job.
Vores mål er at give dig en tryg og grundig undersøgelse, så du kan bevare overblikket og sikkerheden i en travl hverdag. Ved at vælge os får du en effektiv og professionel service, der hjælper dig med at opfylde de nødvendige helbredskrav til metroarbejdet.
Hvorfor kræves en helbredsattest?
En helbredsattest er lovpligtig for ansatte, der arbejder med sikkerhedskritiske funktioner i jernbane- og metrodrift – fx lokomotivførere, trafikledere eller signalansvarlige. Formålet er at sikre, at du helbredsmæssigt er i stand til at udføre dine opgaver uden at bringe passagerer eller kolleger i fare.
Hvem skal have en jernbaneattest eller metroattest?
En jernbaneattest er lovpligtig for alle, der arbejder i sikkerhedskritiske funktioner i jernbane- eller metrodriften. Det gælder stillinger, hvor dit helbred har direkte betydning for sikkerheden for passagerer og kolleger.
Attesten fungerer som dokumentation for, at du helbredsmæssigt kan udføre dine arbejdsopgaver sikkert og pålideligt. Hos Lægerne Danmark hjælper vi både nyansatte og erfarne medarbejdere med at få den nødvendige helbredsattest til jernbanepersonale, så du lever op til Trafikstyrelsens krav og kan fortsætte dit arbejde uden afbrydelser.
Hvad siger lovgivningen?
Ifølge Trafikstyrelsens retningslinjer og EU-forordninger skal visse personalegrupper gennemgå helbredsundersøgelser med jævne mellemrum. Kravene omfatter både en førstegangsundersøgelse og løbende periodiske undersøgelser, afhængigt af alder og jobtype.
Førstegangsundersøgelser og løbende helbredskontrol Ved ansættelse skal du gennemgå en grundig helbredsundersøgelse, der sikrer, at du opfylder alle fysiske og mentale krav til stillingen. Derefter følger regelmæssige undersøgelser – ofte hvert 1., 3. eller 5. år – afhængigt af din alder og rolle.
Praktisk information om helbredsattester
Når du skal have en jernbaneattest eller metroattest hos Lægerne Danmark, sørger vi for en hurtig og professionel proces fra start til slut. Førstegangsansøgere skal gennemgå en fuld helbredsundersøgelse, mens allerede godkendte medarbejdere skal have attesten fornyet med faste intervaller.
Fornyelse af helbredsgodkendelse:
Hvert 3. år for personale til og med 55 år
Hvert år fra 56 år og opefter
For sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet:
Hvert 5. år til og med 40 år
Hvert 3. år fra 41 til og med 62 år
Hvert år fra 63 år
For metro- og letbanepersonale (førere og trafikstyringspersonale):
Vi skræddersyr undersøgelsen efter de gældende myndighedskrav og din specifikke stilling. En helbredsattest for jernbane- og metropersonale hos os indeholder:
Generel helbredsstatus og journalgennemgang
Vi starter med en samtale og gennemgang af din sygdomshistorik og eventuel medicin.
Blodtryk og puls
Vi måler dit blodtryk og din puls for at vurdere hjerte-kar-systemets tilstand.
Syns- og høretjek (inkl. audiometri)
Din syns- og høreevne testes, da disse sanser er essentielle i sikkerhedskritiske funktioner.
EKG (hjertekardiogram)
Et elektrokardiogram bruges til at kontrollere din hjerterytme og eventuelle skjulte hjertesygdomme.
Urinundersøgelse og drugtest
Vi foretager en urinprøve for at screene for sygdomstegn og for 1. ansøgere screener vi for rusmidler.
Psykisk og kognitiv vurdering ved behov
Hvis det er påkrævet for din stilling, foretager vi en vurdering af din mentale og kognitive funktion.
Vi skræddersyr undersøgelsen efter de gældende myndighedskrav og din specifikke stilling.
Pris for helbredsattest og tidsbestilling
Pris: 2.250,-
Du skal bestille en 45 min. fysisk konsultation til denne attest.
Er du 1. gang ansøger:
Du skal bestille en 60 min fysisk konsultation.
Du skal sende os en mail, da du skal have lavet synsattest. Vi booker dig ind i vores øjenlæges kalender.
Du skal hos os have lavet audiometri, EKG og narkotikatest (tillægspris).
Vi anbefaler, at du bestiller i god tid – særligt hvis du står over for nyansættelse eller fornyelse af en eksisterende attest.
Hos Lægerne Danmark får du hurtig adgang til professionel lægehjælp uden lange ventetider. Vi er specialiserede i sundhedsattester og tilbyder fleksibel booking – også uden for normal arbejdstid. Vores moderne klinikker og erfarne personale sikrer en tryg og grundig undersøgelse.
Bestil tid i dag
Er du klar til at få din helbredsattest? Bestil tid via vores online booking, og vælg en 45 minutters fysisk konsultation. Har du spørgsmål, sidder vi klar til at hjælpe dig.