Hvad er migræne egentlig?
Migræne er en neurologisk sygdom, som viser sig i form af anfald med kraftig, pulserende hovedpine. Smerten sidder ofte i den ene side af hovedet og varer typisk mellem 4 og 72 timer, hvis ikke den behandles. Ud over hovedpinen er der ofte ledsagesymptomer som kvalme, opkast og overfølsomhed for lys, lyd og lugte.
Migræne skal ikke forveksles med almindelig spændingshovedpine, som er mere jævn i intensitet og som regel ikke ledsages af andre symptomer. Migræne påvirker hjernens blodkar og signalstoffer, og netop derfor er den mere kompleks og kræver individuel håndtering.
De typiske symptomer på migræne
Migræne viser sig forskelligt fra person til person, men der er en række klassiske symptomer, som mange genkender. Ud over den dunkende hovedpine er kvalme meget almindeligt, og mange har svært ved at opholde sig i rum med lys eller støj. Det er heller ikke unormalt at trække sig tilbage til et mørkt og stille rum, indtil anfaldet er ovre.
Nogle oplever også ændringer i humør og appetit, træthed og stivhed i nakken – både før, under og efter anfaldet. Det hele kan give en følelse af at være helt udmattet i dagevis.
Aura – en særlig form for migræne
Cirka 20-25% af personer med migræne har migræne med aura. Det vil sige, at der opstår synsforstyrrelser, prikken i huden eller forbigående taleproblemer, inden hovedpinen begynder. Auraen varer som regel under en time og forsvinder af sig selv. Den er ikke farlig, men kan være skræmmende første gang, man oplever den.
Hvem rammes af migræne?
Migræne kan ramme alle – børn, unge og voksne – men det er mest udbredt blandt kvinder i den fødedygtige alder. Faktisk får kvinder migræne tre gange så ofte som mænd, og det skyldes blandt andet hormonelle svingninger. Mange kvinder oplever, at migræneanfaldene hænger sammen med menstruationscyklussen, og at de ændrer sig i forbindelse med graviditet eller overgangsalder.
Der er også en arvelig komponent. Hvis en af dine forældre har migræne, er der større risiko for, at du også får det. Det betyder dog ikke, at du skal acceptere det som et livsvilkår – der findes god hjælp.
Hvornår bør du søge læge?
Mange lever med migræne i årevis uden at få en ordentlig diagnose. Det er en skam, for jo tidligere man får hjælp, jo bedre kan sygdommen håndteres. Du bør kontakte en læge, hvis du har:
- Regelmæssige, kraftige hovedpiner
- Hovedpine der forhindrer dig i at arbejde, være social eller sove
- Neurologiske symptomer som synsforstyrrelser, taleproblemer eller lammelser
- En pludselig og voldsom hovedpine, som du aldrig har oplevet før
Lægen kan hjælpe dig med at få stillet diagnosen og vurdere, om det virkelig er migræne – eller om det kan skyldes noget andet.
Diagnosen migræne
Der findes ikke en test, der kan bekræfte migræne én gang for alle. Diagnosen stilles på baggrund af din sygehistorie og en grundig samtale om dine symptomer. Din læge vil spørge til varighed, hyppighed, intensitet, og hvordan du reagerer på medicin.
Det kan være en god idé at føre en hovedpinedagbog i en periode, hvor du noterer, hvornår hovedpinen opstår, hvor længe den varer, og hvad du lavede op til anfaldet. Det giver lægen et godt billede af mønstrene og kan hjælpe med at finde en effektiv behandling.
Behandlingsmuligheder
Der findes flere behandlingsmuligheder for migræne, og den bedste løsning afhænger af, hvor ofte og hvor kraftige anfald du har. Mange klarer sig med almindelig smertestillende medicin som paracetamol eller ibuprofen, især hvis det tages tidligt i forløbet.
Hvis det ikke er nok, findes der specifik migrænemedicin, som kaldes triptaner. De virker ved at påvirke de kemiske signalstoffer i hjernen og kan ofte stoppe et anfald, hvis de tages tidligt. Hvis du har meget hyppige anfald, kan du også have gavn af forebyggende behandling.
Forebyggelse med medicin
Der findes flere typer medicin, som kan tages dagligt for at forebygge migræne. Det kan være blodtrykssænkende midler, antidepressiv medicin eller nyere midler som CGRP-hæmmere, der er målrettet migrænemekanismerne i hjernen. Det er en individuel vurdering, hvad der virker bedst for dig.
Livsstil og migræne – hvad kan du selv gøre?
Livsstil har stor betydning for migræne. Regelmæssig søvn, gode kostvaner og daglig motion kan mindske risikoen for anfald. Det handler i høj grad om at skabe balance og undgå de triggere, der kan sætte migrænen i gang. Det kan være:
- Uregelmæssige måltider
- Søvnunderskud
- Stress
- Alkohol eller bestemte fødevarer som ost og chokolade
Ved at føre en migrænedagbog kan du opdage, hvad der udløser dine anfald, og forsøge at tilpasse din livsstil derefter.
Sådan hjælper Lægerne Danmark dig
Hos Lægerne Danmark ved vi, hvor frustrerende det er at leve med migræne – og hvor vigtigt det er at få hjælp hurtigt. Derfor tilbyder vi tid samme dag, eller når det passer dig, også uden for normal åbningstid.
Vi tager os tid til at lytte, stille den rette diagnose og finde den behandling, der passer bedst til dig. Vi kan også hjælpe med henvisning til neurolog, hvis der er behov for mere specialiseret vurdering. Hos os får du hjælp på dine præmisser – og vi følger dig hele vejen. Bestil tid her.