Skip to main content
Billede af Thøger Persson Krogh

Thøger Persson Krogh

Speciallæge i sportsmedicin

Her arbejder Thøger Persson Krogh

Fjeldgårdsvej 33,
9750 Østervrå

Jeg er speciallæge i reumatologi, klinisk lektor, ph.d., og arbejder med sportsmedicin og sygdomme i bevægeapparatet.

Gennem min karriere har jeg opbygget bred erfaring fra både hospitalsverdenen og international elitesport. I mere end et årti har jeg været tilknyttet Team Danmark samt herre- og kvindelandsholdene som læge, hvor jeg har arbejdet tæt med nogle af landets bedste atleter, både i hverdagen og ved store internationale slutrunder som fodbold-EM, VM og de olympiske lege.

Sideløbende har jeg som ledende overlæge været med til at opbygge Sportsmedicinsk Center – et tværfagligt sportsmedicinsk miljø i Nordjylland med fokus på behandling, forebyggelse og at hjælpe mennesker tilbage til et aktivt liv, uanset niveau.

Min faglige tilgang er funderet i forskning. Jeg har en ph.d. og arbejder evidensbaseret med diagnostik og behandling af overbelastningsskader, herunder med særlig erfaring i brugen af ultralyd til præcis vurdering og målrettet behandling.

Min styrke ligger i min forståelse for, hvad der kræves for at dyrke elitesport, kombineret med et helhedsorienteret menneskesyn, hvor jeg ser det enkelte menneske i sin fulde sammenhæng for at forstå baggrunden for de problemer eller skader, der er opstået.

 

Nøglekompetencer

  • Idrætsmedicin og bevægeapparatets sygdomme
  • Diagnostik med ultralyd
  • Overbelastningsskader (tendinopatier)
  • Evidensbaseret behandling
  • Tilbagevenden til sport og aktivitet

Erfaring fra elitesport

  • Læge for Team Danmark (2014–2026)
  • Læge for herre- og kvindelandshold i fodbold (2008-)
  • Læge for Argentinas beach soccer-landshold med deltagelse ved VM i 2007 og 2008
  • Deltagelse ved internationale slutrunder:
    • VM i fodbold (2018)
    • OL (2016 og 2024)
    • EM i fodbold (2013)

Klinisk erfaring

  • Ledende overlæge, Sportsmedicinsk Center, Regionshospital Nordjylland (2020–)
  • Forskningsansvarlig overlæge inden for idrætsmedicin og ultralyd, Silkeborg Sygehus (2016–2020)

Uddannelse

  • Speciallæge i reumatologi og intern medicin
  • Ph.d., Aarhus Universitet (2014)
  • Læge, Aarhus Universitet (2004)

Supplerende uddannelse:

  • Diplom i idrætsmedicin
  • IOC Advanced Team Physician Course
  • UEFA Football Doctor Education Programme

Forskning og undervisning

  • Ph.d. omfattende overbelastningsskader (tennis albuer), ultralydscanning, PRP-behandling, blokade behandling med binyrebarkhormon.
  • Klinisk lektor ved Aalborg Universitet
  • Underviser og foredragsholder nationalt og internationalt
  • Forfatter til en række internationale peer-reviewed artikler