Skip to main content

Mulighedserklæring

Fagligt opdateret: 5. maj 2025

En mulighedserklæring er en lægeattest, der beskriver, hvilke arbejdsopgaver du kan klare under sygdom, og hvilke skånehensyn der skal til. Den hjælper dig, arbejdsgiver og kommune med at planlægge en tryg, gradvis tilbagevenden til jobbet.

Jakob Fraes
Speciallæge i Almen Medicin, Ph.d.
Læs mere om Mulighedserklæring. Alt du bør vide.

Hvad er en mulighedserklæring?

En mulighedserklæring er en lægelig attest, der beskriver, hvilke arbejdsopgaver en sygemeldt medarbejder kan varetage – og på hvilke vilkår – i stedet for blot at bekræfte uarbejdsdygtighed. Attesten udarbejdes i samarbejde mellem medarbejder, arbejdsgiver og læge og består af to dele:

Del 1, som udfyldes af arbejdsgiver og medarbejder, og

Del 2, som udfyldes af en læge efter en konsultation. Formålet er at fremme tidlig, gradvis tilbagevenden til arbejdet og forebygge langvarigt sygefravær.

Del 1: Dialog mellem arbejdsgiver og medarbejder

På arbejdspladsen drøfter parterne aktuelle arbejdsopgaver, arbejdstid, hjælpemidler og behov for ændringer. De noterer aftaler og ubesvarede spørgsmål i skemaet og sender det med medarbejderen til lægen.

Del 2: Lægekonsultation

Ved konsultationen gennemgår lægen sygehistorie, behandling, funktionsniveau og de oplysninger, som allerede er udfyldt i Del 1. Lægen beskriver konkrete begrænsninger (fx løft på maks. 5 kg, behov for hyppige pauser) og angiver en tidsramme for forbedring eller næste opfølgning. Er der behov for yderligere undersøgelser eller speciallægeudtalelser, fremgår det også.

Når attesten er signeret, returneres den krypteret til arbejdsgiver – som regel via virksomhedens sikre mail – og kommunen modtager kopi, hvis der er en igangværende sygedagpengesag.

Formålet med erklæringen

Mulighedserklæringen blev indført med Sygedagpengeloven i 2010 og understreger, at fokus skal flyttes fra sygdom til arbejdsevne. Arbejdsgiver kan anmode om erklæringen fra første fraværsdag, men den bruges typisk efter 3-4 ugers sygdom eller når der opstår tvivl om mulighederne for delvis raskmelding.

Kommunen kan også bede om den som led i opfølgningen på sygedagpengesagen. I modsætning til den traditionelle sygemeldingsattest (LÆ 230) giver mulighedserklæringen et detaljeret billede af, hvad medarbejderen kan – ikke kun hvad vedkommende ikke kan – og sætter dermed rammen for skåne- eller omplaceringsmuligheder.

Hvad vurderer lægen?

Lægen ser primært på funktionskapacitet i forhold til konkrete arbejdsopgaver – ikke diagnosens detaljer. Vurderingen dækker:

  • Fysisk funktion – styrke, mobilitet, udholdenhed, balance

  • Kognitive krav – koncentration, hukommelse, beslutningsevne

  • Psykiske belastninger – stresstolerance, social interaktion, tempo

Denne vurdering gør det lettere for arbejdsgiver at tilpasse jobbet og for kommunen at vurdere ret til ydelser.

Tavshedspligt

Lægen udleverer kun oplysninger, der er nødvendige for at vurdere arbejdsevnen; detaljerede journaloptegnelser forbliver fortrolige. Medarbejderen giver skriftligt samtykke til, at attesten må deles med arbejdsgiver og kommune.

Opfølgning på mulighedserklæring

Mulighedserklæringen er et dynamisk værktøj: Hvis helbredet ændrer sig, eller forsøg med skånehensyn ikke virker, kan lægen revidere attesten. Ofte planlægges et kontrolbesøg efter 4–8 uger, hvor lægen vurderer effekten af tiltagene og eventuelt øger eller mindsker belastningen.

Arbejdsgiver kan sideløbende anmode om en ny erklæring, hvis der opstår usikkerhed om mulighederne for fortsat tilpasning. Regelmæssig dialog og rettidig justering forebygger konflikt, sikrer korrekt refusion af sygedagpenge og øger chancen for, at medarbejderen fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Hvad koster en mulighedserklæring?

Du skal bestille en 30 min. fysisk konsultation til denne attest.
Pris: 1.500,-

Klar til at bestille tid?

Tryk på “Bestil tid” og find en tid hos en læge tæt på dig, og hav Del 1 udfyldt, når du møder til konsultationen. Så hjælper vi dig hurtigt videre mod en realistisk og helbredssikker tilbagevenden til arbejdet.