Hvad er hvide blodlegemer?
Hvide blodlegemer, også kendt som leukocytter, er en essentiel del af vores immunsystem. De produceres i knoglemarven og flyder rundt i blodbanen, hvor de konstant er på jagt efter bakterier, virus og andre skadelige organismer. Når kroppen udsættes for en infektion, vil antallet af hvide blodlegemer ofte stige, da kroppen forsøger at bekæmpe angribende mikroorganismer.
Der findes flere typer hvide blodlegemer, og de har forskellige funktioner. Neutrofiler er de mest almindelige og reagerer hurtigt på infektioner. Lymfocytter spiller en vigtig rolle i produktionen af antistoffer, mens monocytter, eosinofiler og basofiler hver især hjælper med at nedbryde bakterier, bekæmpe parasitter og regulere inflammatoriske processer.
Hvorfor er hvide blodlegemer vigtige?
Hvide blodlegemer fungerer som kroppens forsvarsværn. De genkender og angriber fremmede organismer som bakterier, virus og parasitter. Når der opstår en infektion, sender kroppen signaler til knoglemarven om at producere flere hvide blodlegemer, så immunforsvaret kan bekæmpe infektionen effektivt.
Hvis kroppen ikke producerer nok hvide blodlegemer, kan det føre til et svækket immunforsvar, hvilket gør dig mere sårbar over for sygdomme. Omvendt kan et for højt antal hvide blodlegemer indikere, at kroppen forsøger at bekæmpe en infektion eller en inflammatorisk tilstand.
Hvornår bør man få målt sine hvide blodlegemer?
En blodprøve, der måler antallet af hvide blodlegemer, kan give vigtig indsigt i din generelle helbredstilstand. Lægerne kan anbefale en blodprøve, hvis du oplever symptomer som vedvarende feber, uforklarlige blå mærker, træthed eller hyppige infektioner.
Resultaterne kan afsløre, om du har for mange eller for få hvide blodlegemer. Begge dele kan være tegn på underliggende sygdomme som infektioner, autoimmune lidelser eller blodsygdomme som leukæmi. Derfor er det vigtigt at få foretaget en grundig undersøgelse, hvis du har mistanke om, at der er noget galt.
Hvad betyder et forhøjet antal hvide blodlegemer?
Et forhøjet antal hvide blodlegemer kaldes leukocytose og kan skyldes flere forskellige årsager. Infektioner er en af de mest almindelige årsager. Når kroppen registrerer bakterier eller virus, øger knoglemarven produktionen af hvide blodlegemer for at bekæmpe infektionen.
Men leukocytose kan også være et tegn på andre tilstande. Stress, inflammation og visse former for kræft kan også medføre en stigning i antallet af hvide blodlegemer. Medicin som kortikosteroider kan desuden påvirke niveauet af hvide blodlegemer i blodet.
Hvis blodprøven viser et forhøjet antal, vil lægen typisk undersøge årsagen nærmere ved hjælp af yderligere tests. Det kan være nødvendigt at tage en knoglemarvsprøve eller en mere detaljeret blodprøve for at identificere den præcise årsag.
Læs mere om leukocytose på Sundhed.dk.
Hvad betyder et lavt antal hvide blodlegemer?
Et lavt antal hvide blodlegemer kaldes leukopeni og kan være lige så alvorligt som et forhøjet antal. Leukopeni kan opstå som følge af virusinfektioner, som hæmmer knoglemarvens produktion af hvide blodlegemer.
Nogle autoimmune sygdomme som lupus eller leddegigt kan også reducere antallet af hvide blodlegemer, da kroppen fejlagtigt angriber sine egne celler. Kemoterapi og strålebehandling kan desuden have en negativ effekt på knoglemarvens evne til at producere blodceller.
Hvis du har et lavt antal hvide blodlegemer, vil du være mere sårbar over for infektioner. Derfor kan lægen anbefale hyppigere blodprøver for at holde øje med udviklingen og eventuelt justere behandlingen.
Symptomer på ubalance i hvide blodlegemer
Symptomerne på ubalance i hvide blodlegemer varierer afhængigt af, om antallet er for højt eller for lavt. Ved et forhøjet antal kan du opleve feber, hævede lymfeknuder, træthed og vægttab. Disse symptomer kan også være tegn på en underliggende infektion eller inflammatorisk sygdom.
Ved et lavt antal kan symptomerne omfatte hyppige infektioner, svaghed, sår, der heler langsomt, og uforklarlige blå mærker. Det er vigtigt at være opmærksom på disse symptomer og kontakte lægen, hvis du oplever dem over en længere periode.
Behandling af ubalance
Behandlingen afhænger af årsagen til ubalancen. Hvis årsagen er en infektion, kan lægen ordinere antibiotika eller antivirale lægemidler. Ved autoimmune sygdomme kan immunundertrykkende medicin anvendes.
Hvis kemoterapi eller strålebehandling har reduceret antallet af hvide blodlegemer, kan lægen vælge at justere behandlingen eller ordinere medicin, der stimulerer knoglemarvens produktion af blodceller. I alvorlige tilfælde kan en knoglemarvstransplantation være nødvendig.
Hvordan kan du selv styrke dit immunforsvar?
Selvom det kan være svært at kontrollere antallet af hvide blodlegemer, kan du gøre meget for at styrke dit immunforsvar. En sund og varieret kost rig på vitaminer og mineraler kan hjælpe med at holde blodcellerne i balance.
Sørg for at få nok søvn, da kroppen bruger søvnen til at reparere og regenerere celler. Regelmæssig motion kan også styrke immunforsvaret og hjælpe kroppen med at bekæmpe infektioner.
Det er også en god idé at undgå rygning og overdreven alkoholindtagelse, da begge dele kan skade knoglemarven og reducere produktionen af hvide blodlegemer.
Hvornår bør du kontakte lægen?
Hvis du oplever symptomer som vedvarende feber, uforklarlig træthed, blå mærker eller hyppige infektioner, bør du kontakte lægen. En simpel blodprøve kan give svar på, om dine hvide blodlegemer er inden for normalområdet.
Hos Lægerne Danmark kan du få hurtig adgang til blodprøver og specialiserede lægekonsultationer. Vores erfarne læger hjælper dig med at få klarhed over dit helbred og rådgiver dig om den rette behandling, hvis der er tegn på ubalance i blodcellerne.